Nyt ansigt hos Limit Design Collective

Når du besøger Limit Design collective vil du sikkert møde et nyt ansigt. Dette er Anette Hendriksen. 

Anette er guldsmed og ædelstensfatter. Hun arbejder primært B2B, så du vil som privatkunde ikke møde hende udover når hun åbner døren eller tager imod bestillinger for Allan eller Marianne.

Vi glæder os til et skønt samarbejde med Anette og håber alle både private kunder og B2B-kunderne tager godt imod hende.

Kom forbi Hyskenstræde og hils på. Men giv gerne besked i forvejen, så du er sikker på at vi er tilstede.

Vi har altid kaffe og portvin på kanden.

Kh Allan, Anette og Marianne

Fotoudstilling

1. april -31. maj 2026

Fotoudstilling med Pie Lerche

Pie Lerches fotografier åbner et sanseligt rum, hvor naturen træder frem i intense farver og skiftende dimensioner. Motiverne bevæger sig mellem det helt nære og det fjerne. Fra detaljer, der næsten kan mærkes, til landskaber, der inviterer blikket til at vandre.

Der er en umiddelbarhed i billederne, som både fascinerer og forankrer. Farverne vibrerer, formerne forskyder sig, og perspektiverne udfordrer vores måde at se på. Det velkendte bliver fremmed, og det fjerne føles pludselig tæt på.

I spændingsfeltet mellem det store og det små opstår nye fortællinger, hvor beskueren inviteres til at gå på opdagelse og finde sine egne forbindelser.